Close

1-3 dages levering | Fri fragt ved køb over 499,- | 14 dages returret

Menstruationskop - for begyndere!

Lunette Menstruationskop

Overvejer du at skifte tamponer og bind ud med en menstruationskop? I den forbindelse kan mange spørgsmål dukke op – hvordan fungerer det? hvilken kop skal du vælge? hvornår kan man bruge en menstruationskop? Skal man have født for at kunne bruge den? osv.

Ja spørgsmålene er mange, men i denne artikel forsøger jeg at give dig svar på de mest basale spørgsmål. Og også give dig de bedste forudsætninger for en god start med din nye menstruationskop!

Hvorfor vælge en menstruationskop?

Der er faktisk mange gode grunde til at vælge en menstruationskop – det er både godt for dig og for miljøet!

 

1# Godt for miljøet – Menstruationskoppen kan bruges igen og igen. Du skåner derfor miljøet for bind, trusseindlæg og tamponer. Mange at de engangsprodukter, som findes på markedet i dag er fremstillet at syntetiske materialer. Netop disse materialer kan være rigtig svære at nedbryde igen. Der er altså VIRKELIG en miljømæssig gevinst ved at bruge menstruationskoppen.

 

2# Godt for dig og din krop – Menstruationskoppen opsamler din menstruation i stedet for at absorbere den. For mange kvinder betyder det at  de oplever at få en bedre balance og undgår for eksempel udtørring. Den fleste menstruationskoppe er fremstillet i silicone og vores kop fra Lunette er også 100% fri for Latex og BPA.

 

3# Godt for din pengepung – Da menstruationskoppen kan bruges igen og igen, er der også en økonomisk gevinst ved at vælge den frem for engangsprodukterne. De eneste mer-omkostninger ved en menstruationskop er eventuel sæbe eller servietter, som du kan rengøre din kop med.

 

Er du overbevist nu? – Så er det tid til at komme i gang! Men hvad med størrelse? og hvordan fungerer den menstruationskop egentlig i praksis?

Hvordan finder jeg den rigtige størrelse?

Vores kop fra Lunette kommer i to forskellige størrelser. En model 1 og model 2. Langt de fleste menstruationskopper er lavet i to størrelser, mens enkelte laves i tre. De to størrelser, som vi tilbyder og i høj grad anbefaler er Model 1 og 2 fra Lunette. Du kan læse mere om de to størrelser under produktet, hvor de er beskrevet med konkrete mål. Personligt synes jeg at størrelsen er svar at finde ud fra decideret mål – for bare for at sige det, som det er, så har jeg altså ikke lige taget mine indre mål for nylig! 

 

Som en lille hjælp så anbefaler vi model 1 som er den lille, til kvinder som ikke har født. Og model 2 til kvinder som har født. Der er naturligvis altid udtagelser til denne anbefaling. Udover denne anbefaling kan man også se på hvor meget man bløder. Størrelsesforskellen på kopperne gør også at den ene kan samle mere blod adgangen end den anden. Så oplever du meget kraftige blodninger skal du måske vælge model 2. – Hvis du alligevel synes at den virker stor til dig, så kan du stadig bruge model 1 og blot tømme den oftere. 

 

Tømme den? og ja hvordan er det så lige man gør det? 

1, 2, 3, GO!

Når du har fundet den rette størrelse er du klar til at komme igang! Vi anbefaler at du allerede inden du får din menstruation øver dig lidt i, at sætte koppen op og tage den ud.

 

Nøgleordene er tålmodighed og vacuum!

 

Når du for første gang skal sætte din menstruationskop op er det vigtigt at du tager dig tid, for at få en god start. For det første skal du sørge for at have vasket dine hænder og at koppen naturligvis er ren. Her efter folder du koppen og sætter den op. Når koppen er oppe slipper du foldet og drejer koppen forsigtigt. Dette hjælper koppen med at folde sig ud og danne det vacuum, der skal til før at den sidder korrekt.

 

Nogle kvinder kan mærke det når vacuumet dannes, andre kan høre det og nogen mærker intet til det. Hvis du er i tvivl kan du forsøge at køre en finger rundt langs koppen, for at mærke om den har foldet sig ud.

For at gøre denne proces lettere kan det for nogle kvinder, være en fordel at bruge lidt glidecreme eller olie.

 

Når din kop endelig sidder der, så er det blot at nyde at du INTET mærker til din menstruation! Personligt var jeg meget overrasket over, at jeg overhovedet ikke kunne mærke koppen. Det føltes rent ud sagt BEFRIENDE!

 

Når koppen skal ud igen, så handler det om at bryde det vacuum, som du skabte, da du satte den op. Du kan altså ikke bare tage fat i koppen og rive den ud. For at bryde vacuumet giver du koppen et lille klem og kan måske med den ene finger, bryde det ved at skubbe lidt til koppens kant. Ellers er det blot at give koppen det lille klem og langsomt og forsigtigt, rokke den lidt fra side til side. Igen vil nogle kvinder med det samme kunne mærke vacuumet og andre vil ingenting mærke. Her efter kan du tage koppen ud, tømme den, rengøre den og så er den igen klar til brug!

 

Hav tålmodighed! Du kommer altså ikke til at mestre det første gang (ellers er du noget af en POWERWOMAN) – de findes vel også derude! 🙂 

Men du skal nok forvente at lidt øvelse er nødvendigt! Du skal nemlig først til at lære koppen og dig selv at kende!

 

Ofte stillede spørgsmål

Nej. menstruationskoppen kan ikke sidde fast. Hvis du oplever at du ikke kan få den ud, så gå ikke i panik. Tyngdekraften vil klare det for dig! Koppen vil langsom glide ud, hvis den får lov til at sidde i lang tid – altså langt over de 12 timer.

Nej det skal du ikke. Menstruationskoppen fås i to forskellige størrelser.

Som udgangspunkt nej. Anbefalingen lyder på at den kan sidde i op til 12 timer inden du skal tømme den. Sidder koppen i længere tid, vil tyngdekraften på et tidspunkt gøre at koppen glider ud af sig selv.

 

Ingen risiko for TSS! (Toksisk shock syndrom) Endnu en fordel ved menstruationskoppen er at der modsat tamponer ikke er nogen risiko for TSS, hvis man skulle glemme den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvorfor vælge en menstruationskop?

Bæredygtigt moderskab

Relaterede artikler

Amning og de dyrebare dråber

Amning og de dyrebare dråber

Amning og de dyrebare dråber Brystets forberedelse til amning Brystet ændrer sig under graviditeten, hvor forberedelsen til amningen allerede starter. Denne udvikling er hormonelt betinget,

Pigmentforandringer i graviditeten

Pigmentforandringer i graviditeten

Pigmentforandringer i graviditeten Pigment-forandringer i graviditeten Pigmentforandringer i huden er et meget normalt fænomen for gravide, da det forekommer hos op til 90 %. Det

Graviditetens informations-overload

Fagpersoner, politikere, forskere og mødre, har så travlt med at guide gravide og nybagte mødre på vej. Det er højst sandsynligt venligt ment, som et forsøg på at skabe gode og sunde familier.

Kvinder og stress

Kvindeliv, jordemoderliv og stress

Fagpersoner, politikere, forskere og mødre, har så travlt med at guide gravide og nybagte mødre på vej. Det er højst sandsynligt venligt ment, som et forsøg på at skabe gode og sunde familier.

Få bæredygtige nyheder i din indbakke!