Beskrivelse
Haakaa brystpumpe 100 ml – Generation 2
Haakaa brystpumpe 100 ml – Generation 2 – en simpel og smart brystpumpe!
Denne fantastiske prisvindende Haakaa brystpumpe er fremstillet i det blødeste silikone, som gør den yderst komfortabel at bruge – selv for mødre med ekstra følsom hud. Den bløde silikone gør også at du ikke behøver at bekymre dig om størrelse og pasform. Brystpumpen tilpasser sig nemlig brystet og passer derfor til alle typer bryster – store som små!
Haakaa brystpumpens størrelse og lette materiale, gør den perfekt til at have med på farten, hvor den kan have sin faste plads i pusletasken.
Haakaas brystpumpe generation 2 fås også i en større version, nemlig 150 ml. Find den her.
En prisvinder!
Haakaa brystpumpe – Generation 2 har bl.a. vundet prisen Baby Innovation Award 2018. Her blev der bl.a. lagt vægt på at det er en brystpumpe, som er prisvenlig og smart, da vakuummet gør arbejdet, og at man hverken skal bruge elektricitet eller gøre noget manuelt. Derudover lagde de valgt på at den er lavet i ét stykke silikone og derfor at let at rengøre, samt at den er sikker for både mor og barn og 100 % miljøvenlig.
Anvendelse
Når du tager brystpumpen i brug, er det vigtigt at du sikrer dig at den er helt ren. Du kan læse om rengøringen i næste afsnit. Ved anvendelse er det blot at følge disse 4 trin:
- Rengør brystpumpen.
- Placer brystpumpen over din brystvorte og vær sikker på at den er placeret korrekt. Det er vigtigt at din brystvorte er placeret i midten af brystpumpens åbning og at det føles behageligt.
- Når du har fået placeret din brystpumpe korrekt og det føles behageligt er det tid til at danne det vakuum, som skal få mælken til at løbe. Dette gøres ved at klemme om brystpumpens base og slippe langsomt igen. Det kan være, at du har behov for at justere placering et par gange og det er helt naturligt. Når den først sidder rigtigt, så er det blot at lade mælken løbe og lade brystpumpen gøre arbejdet.
- Når brystpumpen er fuld, skal du blot tømme pumpe i et glas eller i den beholder, som du ønsker at opbevare mælken i og derefter sætte brystpumpen tilbage på brystet igen.
Rengøring
God hygiejne er alfa omega, når det kommer til brystpumper. Sørg altid for at din brystpumpe er helt ren inden du tager den i brug. Rengøringen af brystpumpen er meget simpel. Det gøres ved at koge brystpumpen i 2-3 minutter.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.